Litt Smaatt.

(Innsendt.)
 
Fredriksstad Tilskuer heiter eit Blad, som truleg kjem ut i Fredriksstad. Detta Bladet hev kulkat ihop ein Leder, som no gjeng Landet rundt i Høgrebladi. Det er ein Bonde, som hev forsyndat seg. Han var en af Bygdens ældste og mest formuende Gaardbrugere, der i mange Aar har været Medlem af Heredsstyrelsen og altid har været anseet for en forstandig og tænksom Mand.
           
Stakars Kroken, no er han seld. Kva hev Syndaren gjort? Etter Valmanns-Valet i Eidsberg sagde han, at han hadde røystat med Vinstre, fyrdi dersom vi fik et Høirevalg nu, saa havde vi Absolutismen med det samme.
           
Um detta skriv daa Bladet ei heil Regla, som det kann vera verdt aa prenta ein Stubb av som ei Prøve paa Intelligensen i Høgrebladi, som tek upp slikt Tull:
           
Det er høist bedrøveligt, at endog ældre, forstandige Mænd i den Grad have tabt Besindigheden og den klare Tanke, at de af Verdens Gang og lignende Blade samt af de omreisende Agitatorers Snak have ladet sig indbilde saadant Tøv, som at Kongens absolute Veto ved Grundlovsforandringer skulde være ensbetydende med Absolutisme, da det dog til Trivalitet er gjentaget, at dette saa langt fra er Tilfældet, at Kongen jo i intet Tilfælde kan lægge en Tøddel til Grundloven, men at en tilfældig Storthingsmajoritet bliver enevældig over den, saa vi kan siges ingen Grundlov at have, naar Konge intet Veto skulde have.
           
Saadanne Exempler tjene dog til at bevise Nødvendigheden af, at det atter og atter gjentages, hvad Kongens absolute Veto ved Grundlovsforandringer har at betyde, og da Alle, der høre til det liberale Parti, vel tro Johan Sverdrup paa hans Ord, forekommer det os, at Blade som Almuvennen, Budstikken, Fædrelandet osv. som en staaende Artikel bør optage Sverdrups Ord ved Mødet i Sandvigen forleden. De lød: Jeg ved ikke, om Nogen har sagt noget saa dumt, som at Kongen, naar han har det absolute Veto, skulde kunne forandre Grundloven efter Behag.
           
Det er vel ikke at vente, at Verdens Gang, Dagbladet og Konsorter ville citere sin store Høvdings Ord, naar de passe saa daarligt i deres Kram, kanske vi endog faa se dem at desavouere sit store Forbillede, fordi han har ladet sig saa uforsigtig en Udtalelse løbe ud af Munden.
           
Eg skal ikkje spilla mange Ord paa detta. Skrivar Aymar Sørensen, som held paa det absolute Veto, hev sagt det same som denne Bonden, endaa Ordelagi var nokot anderleids:
Majoriteten maa regjere, Minoritetsregjering er et uindskrænket Herredømme.
           
Eg kann ingen Skiland sjaa paa detta og det, som Bonden i Eidsberg sagde. Men eg hev ikkje set, at Høgre hev vaagat seg ut mot Sørensen. Kvifyr ikkje? Fyr di kvar kann skyna, Sørensen hev Rett. Men Bonden daa, so hev vel han og Rett? Jau, han hev Rett han og; men _ _
           
- Elder kannhenda Fr.stad Tilskuer ikkje kjende dei Ordi av Sørensen? Det kann so men gjerne vera; men elles var det paa eit Høgremøte i Fredriksstad, Skrivar Sørensen sagde det.
 
Haneborgere ser ein no gjetet i mange Blad. Dei prøvad seg i Skedsmo og Fet og fleire Stader. Dei gjorde liksom Cæsar; veni, vidi - 1) ja det tridje, det rauk nok.
 
            En Cæsar kom og saa og vandt
            i Oldtids fjerne Dage.
            Som ham du kom og saa, Kleant,
            Det tredie staar tilbage.
 
So hev ein stor Diktar skrivet um ein Friar, som det gjekk hin Vegen med. Um Haneborg og hans Haneborgarar kann me segja: Dei kom, saa og svandt. Skulde dei ikkje etter detta helder kallast Høneborgarar?
 
 
1) Veni, vidi, vici, eg kom, saag og vann,  skreiv Cæsar til Senatet i Rom.