Ein, som ikkje sviktad.

Det var berre i Ungdomen, at Henrik Wergeland var so radikal, segjer Høgremennerne no. Det var berre ikring 1830, daa han skreiv Republikanernes Bibel.
           
Men det er nok ikkje sannt.
           
Den same Republikanarbibelen, som han skreiv i sin Ungdom, gav han ut att paa nytt, daa han laag og skulde døy, og liksom han fyrr hadde sagt, at hans hele Liv skulde blive en tro Kommentar (Fortolkning) til dette Digt, soleids sagde han no, at av dette Diktet skulde Folk sjaa, hvad han havde villet.
           
Same Aaret som han døydde i 1845 gav han og ut ei ny Utgaava av Nordmandens Katekismus. 1) Av den kann me og sjaa, at Wergeland ikkje var ein av dei, som var begeistrede i Ungdommen og sviktad tilslutt; han var likso frilyndt daa som fyrr, og han viser seg i det heile aa vera fullt so radikal som t. D. Bjørnstjerne Bjørnson. Han skriv mill. a:
 
I Mulmet, som Uvidenhed udaander,
fremavles alt det Ondt, hvorunder Jord sig vaander.
Naturen skjænder den, vor Sjel og Sjelens Love,
og føder Sværmeri og ammer Trældom op.
Jeg tror vor Grundlov bedst paa Jord.
dog ei, at bedst er hvert et Ord.
Saaledes tror jeg for Exempel,
at hver bør vælge frit i sit Tempel.
Man friest være maa i Tro.
 
Borgernes almindelige Rettigheder er:
at tro og tale frit, at virke frit, hvor Loven
forbyder ei, og hvor man tør for Ham deroven;
at sætte sig mod den, som kuer Rettighed,
ja bar han endog Kronen.
Er ikke alt gammelt godt?
Just hvad der var godt for vore Fædre bør vi have endnu bedre.
Min Tipoldefader og Pontoppidan
sig passed nok bedre end jeg og han.
           
Hvad tror du om Fanden?
Jeg tror, paa Ingen man saa rædsomt løiet har.
Thi man, ja selv paa Prent, har sagt, at til han var.
           
Hvad er du?
Fribaaren Nordmand, kun Fædrelandets Træl,
født for at gjøre Stolt Norige sæl.
 
Nu slaar jeg mig paa Lænden og kalder selv min Mand.
Jeg staar for min Drot, men knæler for mit Land.
 
Jeg fødtes for at hade Trældom mer end Pest. . .
og Tanken: Norge bøiet under Hersker-vil 2)
_ fylder mit Sind med Skyer,
paa Væggen rasler Ritlen og knager Bilens Ild.
Jeg fødtes for at lystre Lovens Bud hvor let! _
Men vak som Ørn paa Ægget jeg vaager om min Ret.
Hvor ligger det berømte Land Skandinavien?
Jeg stirrer hvad jeg kan igjennem Luftens Blaanen;
thi ligger det etsteds, det ligger nok i             Maanen.
Franskmanden vi taknemmelig maa hylde;
Vor Frihed vi Revolutionen skylde.
 
_ Fremst i Katekisma hans stend Bonden med Grunnloven. Og under er skrivet:
Hør mig, Despot! Jeg være vil
din Pestilens mens jeg er til.
For Norges Lov i Dølens Haand
skal briste dine Slavers Baand.
 
           
Henrik Wergeland sviktad ikkje.
Han elskad Fridomen, Norig og Bonden til det siste.
Difor skal han no hava sitt Monument.
 
1) Boki er enno aa faa i Bokhandelen.
2) elder vil ikkje (veto)!