[Norigs gamle Merke...]

Norigs gamle Merke, Merket hans Magnus Barfot, vil visa seg paa nytt ved Wergelandsfesten den 17de Mai, er det Von.
 
Og kven er det, som skal bera dette stolte, storvyrdelege Merket, Norigs historiske Merke, den raude Duken med den gyllte Løva?
           
Det skal Norigs Bønder.
           
So skriv Dagbaldet:
           
Vi er sikre paa at møde Tilslutning blandt Norges Bønder, naar vi herved tillader os at opfordre dem til at fremmøde i Masse for under egne Faner og Flag at deltage i Processjonen. Skytterlagene bør stille sine Faner og Flag til Disposition, for at det store Tog kan have Samlingsmerker nok. Toget vil kunne samle sig under en egen Fane, som vil blive forfærdiget for Anledningen. Det vil blive Norges gamle Fane, Magnus Barfods Fane: Rigsvaabenet: en gylden Løve med Bilen, paa rød Bund. Og i Bue over Vaabenet tænkes anbragt som Indskrift:
 
Norges Bønder. 1)
 
Kvar Bonde, som hev Hug til aa heidra Henrik Wergelands Minne og Norigs Fridoms Dag, og som kann koma seg avstad so langt som til Kristiania, lyt væl i Veg no, anten han er rik elder ring, graaklædd elder blaaklædd, Austmann elder Vestmann elder nordifraa.
           
Det vert fyrste Gongen, at Norigs Bønder kjem til aa stiga fram fullt jamsides Byborgararne under sitt eige Merke og det under slikt eit Merke Norigs gamle nasjonale, som Bønderne framum andre hev Rett til aa bera _; det verdt ærefullt aa vera Bonde den Dagen, og Henrik Wergeland vil gleda seg i si Grav aa sjaa sine kjære norske Odelsbønder samla seg um Minnestytta hans under dette Merket. Møt upp mannsterke her, Bønder! De hev ein serskild Rett til aa vera med paa denne Dagen, og kjem de mannsterke, so vert den 17de Mai 1881 ein stolt Dag i det norske Bondestands Soga.
 
Norigs gamle Merke, Merket hans Magnus Barfot, vil visa seg paa nytt ved Wergelandsfesten den 17de Mai, er det Von.
 
Og kven er det, som skal bera dette stolte, storvyrdelege Merket, Norigs historiske Merke, den raude Duken med den gyllte Løva?
           
Det skal Norigs Bønder.
           
So skriv Dagbaldet:
           
Vi er sikre paa at møde Tilslutning blandt Norges Bønder, naar vi herved tillader os at opfordre dem til at fremmøde i Masse for under egne Faner og Flag at deltage i Processjonen. Skytterlagene bør stille sine Faner og Flag til Disposition, for at det store Tog kan have Samlingsmerker nok. Toget vil kunne samle sig under en egen Fane, som vil blive forfærdiget for Anledningen. Det vil blive Norges gamle Fane, Magnus Barfods Fane: Rigsvaabenet: en gylden Løve med Bilen, paa rød Bund. Og i Bue over Vaabenet tænkes anbragt som Indskrift:
 
Norges Bønder. 1)
 
Kvar Bonde, som hev Hug til aa heidra Henrik Wergelands Minne og Norigs Fridoms Dag, og som kann koma seg avstad so langt som til Kristiania, lyt væl i Veg no, anten han er rik elder ring, graaklædd elder blaaklædd, Austmann elder Vestmann elder nordifraa.
           
Det vert fyrste Gongen, at Norigs Bønder kjem til aa stiga fram fullt jamsides Byborgararne under sitt eige Merke og det under slikt eit Merke Norigs gamle nasjonale, som Bønderne framum andre hev Rett til aa bera _; det verdt ærefullt aa vera Bonde den Dagen, og Henrik Wergeland vil gleda seg i si Grav aa sjaa sine kjære norske Odelsbønder samla seg um Minnestytta hans under dette Merket. Møt upp mannsterke her, Bønder! De hev ein serskild Rett til aa vera med paa denne Dagen, og kjem de mannsterke, so vert den 17de Mai 1881 ein stolt Dag i det norske Bondestands Soga.
 
1) Dagbladets Redaktion vil sætte sig i Forbindelse med Festkomiteen og arrangere det fornødne med Hensyn til Processjonens Plads i det store Tog.